Det er nemlig lidt af en udfordring for tiden. Jeg vågner pludseligt, og så er jeg bare vågen. Det plejer at ske mellem kl. 4 og kl. 5, hvor jeg har fået ca. 4-5 timers søvn. Jeg er lysvågen, og der går nok en lille time, før jeg kan sove igen. Ifølge de kloge hoveder (min graviditetsbog) er det fordi jeg er ved at vænne mig til, at jeg skal op om natten og amme. Så det er vel egentlig fair nok - bare en smule træls... Sover ellers udmærket, når jeg sover. Jeg kan stadig finde mig tilpas i en stilling, men det bliver sværere. Jeg kan godt mærke, at den der mave er lidt i vejen. Og jeg glæder mig gevaldigt til en ting: at ligge på maven igen! Ikke fordi det er min yndlings-sovestilling, men bare det at have muligheden bliver rart. Der er nu 8 uger og 2 dage til min termin. Men jeg satser på at gå over tiden, det plejer førstegangsfødende, så det bliver uden tvivl et oktoberbarn - ligesom mig :) Det sjove bliver, om jeg når at blive 23, inden jeg bliver mor... Spændende. Jeg synes jo personligt, at jeg godt må gå 10 dage over tiden - så jeg føder d. 10.10.2010. Det er da til at huske!! ;) Jeg glæder mig i hvert fald meget til at møde det her barn. Og jeg håber alting går godt det sidste stykke tid. Jeg synes ikke, at jeg har været meget plaget i min graviditet, men en smule kvalme i starten - marts måned, der simpelthen forsvandt i søvn og kvalme, ømme ben - meget! og hævede ankler og fødder. Jeg har egentlig haft det okay. Jeg synes, det er lidt træls at være så tung og varm hele tiden - hedebølge i juli var ikke optimalt, men det er nok aldrig alligevel (for mig). Humøret har været udmærket. Der har været nogle uforklarlige tudeture engang i april-maj, men det var lidt det. Jo, jeg har da lettere til tårer nu, end jeg plejer, men det er ikke slemt. Jeg synes generelt, at jeg er i et ganske fint humør. Men der er jo stadig lidt tid endnu. Baby skal tage ca. 2 kg. på de sidste par måneder - hvilket er ca. lige så meget, som den vejer nu...! Så det kommer til at gå stærkt. Jeg gar heldigvis kun et enkelt arrangement i september, et guldbryllup 3 uger før min termin. Jeg glæder mig, for det bliver hyggeligt, men jeg kommer til at være så stor, og så uhåndterlig! Dresscode hedder festtøj, og det er da heldigt, at jeg har den kjole fra mit eget bryllup, som også er en ventekjole. (og nej, den er ikke hvid, den er blå - kan man blive viet i hvidt, når man tydeligvis er gravid..? Synes jeg ikke...)
Vi mangler stadig at få en masse ting på plads, men vi har seng og puslebord - og blespand. Det er da et stykke af vejen. Vi har endnu ikke købt tøj, for der er et par steder i familien, hvor der kan arves lidt fra, og alt kan bruges, når pengene er små. Men ja, jeg er begyndt at glæde mig. Samtidig med de små angstanfald, hvor jeg betvivler hele beslutningen og det her foretagende, og jeg tænker: "Hvad fanden har vi gang i, jeg kan sgu da ikke være mor, du må være fuldstændig vanvittig." Men det går som regel hurtigt over - heldigvis.
