...på at være mor!

Så skete det endelig! Efter 42 ugers venten kom min datter til verden d. 14. oktober. Og den oplevelse det er at føde, vil jeg ikke have været foruden. Det lyder måske underligt, men frygten for akut kejsersnit lå lidt i baghovedet, fordi jeg gik 2 uger over tid, og fordi hun var et stort barn - vejede godt 4 kg. ved fødslen. Jeg forstår godt de kvinder, der får kejsersnit, og som efterfølgende føler, at de mangler noget, at de er blevet "snydt". For den helt overvældende oplevelelse det er at føde et barn kan ikke sammenlignes med noget. Ja, for fanden det gør ondt! Helt afsindigt og ubeskriveligt. Smerte på et niveau, man ikke kan forestille sig. Men alle der ved noget om det og siger, at man glemmer smerten - de har fuldstændig ret. Rent objektivt og logisk kan jeg godt genkalde mig, at det gjorde ondt, men selve smerten kan jeg ikke huske. Jeg kan huske de fleste tanker og den generelle oplevelse, men hvis jeg blev bedt om at beskrive smerten, ville jeg ikke kunne. Og det er jo nok meget heldigt, ellers ville der ikke blive født mere end et barn pr. par... Så nu er jeg officielt blevet mor. Til en dejlig lille pige, som både smelter mit hjerte og gør mig frustreret på en og samme tid. For lige så dejlig og fantastisk sådan en størrelse kan være, lige så forfærdeligt og helt igennem ubeskriveligt hårdt er det, når hun græder uden åbenlys grund, og man bare har lyst til at kaste hende ud ad vinduet... For det er ikke en kliche uden grund, det er rent faktisk den følelse, der komme op i en, når klokken nærmer sig den anden side af lort og man ikke har sovet (føler man) i dagevis. For man sover faktisk... Det kan være vi har været heldige at få en godt sovebarn, men hun kan godt sove 3, nogle gange 4 timer i træk. Men prøv du at sove 2-3 timer (for du sover ikke med det samme hun gør, og du vågner også før...), vågne, amme, skifte ble og derefter vugge i søvn igen og så sove 2-3 timer igen... Man sover ikke helt så godt som før...! Og alligevel er det det hele værd, når hun kigger på dig med store, nysgerrige øjne, og man føler, at hele verden kunne forsvinde, fordi man har nok i det lille ansigt, og man kan kigge på det i timevis. Men det får man aldrig lov til,for efter 10 minutter skider hun. Eller skriger. Eller vil have mad. Suk. Men kan jeg få de 10 minutter bare et par gange om dagen - så klarer vi det nok.

...på at være på barsel

Ja, så står den på barsel i et lille år. Det er da en smule sært. Det er lidt sært at vide, at jeg ikke skal andet - den næste lille måned skal jeg bare vente og gøre klar til den lille kommer. Normalt har jeg altid en lille smule dårlig samvittighed over, at jeg burde læse et eller andet studierelateret, eller jeg burde finde noget arbejde, men det skal jeg slet ikke nu. For det første er jeg færdig med at studere (for nu...). Jeg er blevet bachelor - wuhu!! og skal slet ikke arbejde, det er ikke en del af jobbeskrivelsen det næste år. Jeg skal faktisk, for at det skal være helt rigtigt, passe mig selv det næste lille stykke tid - bogstaveligt talt. Tage den med ro, geare helt ned, tage middagslure, drikke lækker the (hindbærblad - skulle styrke livmoder m.m. Who knew..?) og generelt bare nyde livet - så meget, som det nu er muligt med sådan 3 kg. barn i maven (ja, jordemoderen har bekræftet, det er et stort barn...). H*n er nu også ved at være så stor, at bevægelserne i maven er færre men meget voldsomme! I gør aftes gjorde det næsten ondt, så voldsomt var det. Jeg blev da næsten helt skræmt! Og ja, det er værst om aftenen, når jeg skal sove - selvfølgelig! Men jeg har sådan set ingen problemer med at sove. Eller rettere, falde i søvn om aftenen, jeg er træt nok. Så snart jeg har fundet en god stilling (hvilket kan være en udfordring) går det såmænd ret hurtigt med at falde i søvn.

Jeg tror også, at vi er ved at være klar, faktisk. Der mangler stadig lidt ting, men de store, vigtige er på plads. Seng, barnevogn, puslebord. Desuden har de kommende bedstemødre været på indkøb (!), og de har købt en del tøj, min egen mor har strikket, så det halve kunne være nok (det er nu altså dejligt...!), og så har jeg selv været i Mødrehjælpen og købe lidt. Så der er meget brugt i mellem, både tøj og lidt møbel (tremmeseng), og det synes jeg egentlig er ganske fint! Både fordi vi jo ikke har så mange penge at gøre med, og så kan jeg godt lide tankegangen bag Mødrehjælpen, fordi det hjælper nogen, som har det endnu sværere end os. Og så er sengen kommet fra min kusine, så den kan jo gå lidt på omgang - og bruges til flere børn. Barnevognen er jeg dog glad for er ny. Jeg kan ikke sige hvorfor, men den ville jeg gerne have fra ny. Og der var R da bare super! Han tog bare lidt teten der, gik på nettet, undersøgte og fandt en superlækker kombivogn - der har vundet Tænk - bedst i test (det kan vi nu godt lide), og så var den endda rimeligt billig. Det viste sig så, at vores mødre lige havde holdt stammemøde og besluttet, at den ville bedsteforældrene gerne give os - fantastisk! Så en lille tur til Flensborg endte med en ABC Design Turbo 6S kombivogn - som er som skabt til byen og en lille bil. Og så blev den endda endnu billigere (eller, vi sparede yderligere...) ved at vi tog til Tyskland. Ganske fantastisk. Jeg havde nok aldrig troet, at jeg ville blive så begejstret for en barnevogn... Der kan man bare se.

...på at sove ordentligt.

Det er nemlig lidt af en udfordring for tiden. Jeg vågner pludseligt, og så er jeg bare vågen. Det plejer at ske mellem kl. 4 og kl. 5, hvor jeg har fået ca. 4-5 timers søvn. Jeg er lysvågen, og der går nok en lille time, før jeg kan sove igen. Ifølge de kloge hoveder (min graviditetsbog) er det fordi jeg er ved at vænne mig til, at jeg skal op om natten og amme. Så det er vel egentlig fair nok - bare en smule træls... Sover ellers udmærket, når jeg sover. Jeg kan stadig finde mig tilpas i en stilling, men det bliver sværere. Jeg kan godt mærke, at den der mave er lidt i vejen. Og jeg glæder mig gevaldigt til en ting: at ligge på maven igen! Ikke fordi det er min yndlings-sovestilling, men bare det at have muligheden bliver rart. Der er nu 8 uger og 2 dage til min termin. Men jeg satser på at gå over tiden, det plejer førstegangsfødende, så det bliver uden tvivl et oktoberbarn - ligesom mig :) Det sjove bliver, om jeg når at blive 23, inden jeg bliver mor... Spændende. Jeg synes jo personligt, at jeg godt må gå 10 dage over tiden - så jeg føder d. 10.10.2010. Det er da til at huske!! ;) Jeg glæder mig i hvert fald meget til at møde det her barn. Og jeg håber alting går godt det sidste stykke tid. Jeg synes ikke, at jeg har været meget plaget i min graviditet, men en smule kvalme i starten - marts måned, der simpelthen forsvandt i søvn og kvalme, ømme ben - meget! og hævede ankler og fødder. Jeg har egentlig haft det okay. Jeg synes, det er lidt træls at være så tung og varm hele tiden - hedebølge i juli var ikke optimalt, men det er nok aldrig alligevel (for mig). Humøret har været udmærket. Der har været nogle uforklarlige tudeture engang i april-maj, men det var lidt det. Jo, jeg har da lettere til tårer nu, end jeg plejer, men det er ikke slemt. Jeg synes generelt, at jeg er i et ganske fint humør. Men der er jo stadig lidt tid endnu. Baby skal tage ca. 2 kg. på de sidste par måneder - hvilket er ca. lige så meget, som den vejer nu...! Så det kommer til at gå stærkt. Jeg gar heldigvis kun et enkelt arrangement i september, et guldbryllup 3 uger før min termin. Jeg glæder mig, for det bliver hyggeligt, men jeg kommer til at være så stor, og så uhåndterlig! Dresscode hedder festtøj, og det er da heldigt, at jeg har den kjole fra mit eget bryllup, som også er en ventekjole. (og nej, den er ikke hvid, den er blå - kan man blive viet i hvidt, når man tydeligvis er gravid..? Synes jeg ikke...)

Vi mangler stadig at få en masse ting på plads, men vi har seng og puslebord - og blespand. Det er da et stykke af vejen. Vi har endnu ikke købt tøj, for der er et par steder i familien, hvor der kan arves lidt fra, og alt kan bruges, når pengene er små. Men ja, jeg er begyndt at glæde mig. Samtidig med de små angstanfald, hvor jeg betvivler hele beslutningen og det her foretagende, og jeg tænker: "Hvad fanden har vi gang i, jeg kan sgu da ikke være mor, du må være fuldstændig vanvittig." Men det går som regel hurtigt over - heldigvis.

...på at være en kone.

Ja, det hedder det jo... Kone, hustru, frue og så videre... Det er i hvert fald det, jeg nu må vænne mig til at være. Som min nye svigerfar nævnte, jeg bliver aldrig frøken igen. Og det er jo rigtigt nok, men mon ikke også det går. Jeg har godt nok ikke vænnet mig til at være en "kone" endnu - men det lyder altså heller ikke kønt! Kone. Det giver mig associationer til bredrøvede, gamle, lavstammede og helt igennem ucharmerende damer... Og fair nok, bredrøvet vil jeg gå med til, men ellers synes jeg ikke helt, at jeg kan leve op til det billede jeg har af en kone. Næh, manden prøver da også at bruge "hustru", det lyder lidt mere elegant. Og ja, jeg vil gerne føle mig lidt elegant for tiden! Med en mave, der efterhånden ser rigtig gravid ud (men jubii!) er det rart, at der da stadig er i hvert fald een, som synes man er lidt sexet og sådan. Jeg må indrømme, det var lidt sært at blive gift om tirsdagen, have en rigtig dejlig dag med alle forældrene og så aflevere eksamensopgave om onsdagen... Men det skal jo også passes! Jeg er til gengæld halvvejs igennem de der eksamener og ved at nå målet: en bachelor. Hvis alle eksamenerne er beståede, er jeg færdig i slutningen af juni, og så kommer der et par fantastiske måneder, hvor jeg bare skal koncentrere mig om at slappe af, blive tykkere og tykkere og gøre klar til, at der kommer en baby. Det er stadig surrealistisk - både at være gift og gravid, men det bliver mere og mere virkeligt, især fordi der er masser af liv derinde. Rigtig meget liv!! Det er ganske fantastisk og følelesen er ubeskrivelig, når det lille liv rører på sig. Dog var det måske lidt ubelejligt under den sidste skriftlige eksamen, hvor der skulle tæskes på mor, så det ikke var til at koncentrere sig. Jeg endte med at læne mig tilbage og dreje lidt frem og tilbage på stolen for at lulle baby i søvn. Det lykkedes da heldigvis at få skrevet en eksamensopgave... Det bliver så bare spændende, om resultatet bliver derefter...

...på at finde tøj at tage på.

Ja, det lyder vel næsten som enhver kvindes dilemma, men jeg har ikke noget tøj!! Hvilket selvfølgelig er løgn, der ligger en del i skabet, men jeg kan ikke passe det længere... Mine cowboybukser var det første, der røg, hvilket var en prøvelse på min forfængelighed. Uha, jeg er glad for cowboybukser!!! Og jeg synes også, at det var lige lovligt tidligt, de begyndte at stramme! Men de sidste par måneder har jeg gået i mine gamle dansebukser med elastik i linningen, haremsbukser (som er djævlens værk!) og nylon-/strømpebukser under kjoler... Og kjoler er da okay, men der er ikke nær så godt som cowboybukser. Desuden havde jeg ikke rigtig nogle sko, der ligesom duede til - det er utroligt, hvad det kan betyde! For udover cowboybukserne er jeg også alt for glad for mine kondisko... Mine fantastiske, fine Sketchers (som jeg har selv har hentet i USA, for de er bare federe, dem de har derovre...). Jeg plejer ikke at bruge andet, næsten! Der var lige en periode i vinter, hvor støvler var en nødvendighed. Men mit yndlingsoutfit må være cowboybukser, Sketchers og en t-shirt el. trøje. Overdelen kan jo varieres i en uendelighed... Så de sidste måneder har jeg gået og været lidt træt at mit udseende - også fordi make-up jo nærmest er bandlyst, når man er gravid (åh! Min forfængelighed!) Det samme gælder forresten alle hårprodukter, der overhovedet gør noget godt for mit hår, og det er pænt træls, når man har hår ned til midt på ryggen... Men!! I går blev det mig for meget. Jeg marcherede ind i Mummi og sagde: "Jeg skal have et par cowboybukser, de må ikke være for lyse, og de må ikke gå ind for neden." Bum, bum, bum ind og prøve det første par - og ih, de sad, som de skulle og jeg måtte slippe 400 kr (på S.U. vel at mærke..!), men min lykke var gjort. Jeg har nu et par vente-cowboybukser og føler mig lidt mere som mig selv igen.

...på at få det hele til at gå op i en højere enhed!

Jeg synes lige pludseligt, at jeg fik så travlt! ved ikke lige, hvordan det skete... Det kan måske have noget at gøre med, at jeg lever uge for uge for tiden. Så nåede jeg de magiske 12-13 uger, og nu er jeg pludselig næsten 16 uger henne... Hov! De gik stærkt... Kan forvente liv og bevægelse inden længe, og nårh ja, så varer det heller ikke længe før de der sidste eksamener kommer væltende på rad og række... Jeg nyder dog tanken om, at der så går noget der ligner 1½ år før der kommer nye :D Er ved at være lidt træt af de der eksamener... Men med de sidste krampagtige trækninger må jeg forsøge at bestå de sidste også, så jeg efter 3 år kan kalde mig bachelor... Jeg er stadigvæk slet ikke sikker på, at uni er noget for mig. Ind i mellem er det meget, når det kommer til diskussioner om f.eks sprogteori eller markedsføringsstrategier, men det der med at læse kedelige bøger og så skrive om, hvor fantastisk den ene eller anden forsker er eller ikke er, det kunne jeg nok godt undvære. Men noget må jeg dog have lært... Efter et år på uni gik det op for mig, og flere af mine studiekammerater, at vores sprog havde ændret sig. Ikke markant, men der sneg sig f. eks flere fremmedord ind i dagligdagssproget. Jeg var blevet endnu mere hys med korrekt tale og udtale (tænk, det kunne rent faktisk lade sig gøre...) Men om jeg begriber hvordan... Jeg plejer med slet stolthed at sige, at jeg hustlede mig igennem gymnasiet - kan det tænkes, at jeg på et eller andet niveau også hustler mig lidt igennem universitetet...?? Men det kan vel ikke lade sig gøre... Nej, noget må jeg have lavet udover at drikke mig fuld i Båden. Ikke? Måske. Eller også er bare fordi jeg har fortrængt/glemt, at jeg har arbejdet for det. Ikke? Måske... Jeg tror, at det værste der er sket de senere år er, at musikken har fået andenpladsen... Kan ikke huske, at jeg nogensinde har lavet så lidt musik. Sølle to musicals på tre år kan det blive til - den ene er jeg først i gang med nu. Og "kun" som kor på begge. Jeg har hverken spillet skuespil eller danset - det er jo helt forkert. Og mon ikke det kommer til at træde endnu mere i baggrunden de næste år. Det bliver børnesange i lange baner... Men jeg tror også, at det er okay...

... på at være mor

Det er den udfordring jeg står over for om ca. 30 uger... Wow! Ja, så blev man pludselig gravid. Det var ikke planlagt, men heller ikke uønsket. Vi var fra starten af helt enige om, at vi ville beholde barnet. Slet ingen tvivl der. Det er også dejligt, spændende, skræmmende og fuldstændigt overvældende. Og det er utroligt, hvor nyforelsket man bliver af sådan noget! Generelt er det en utrolig glæde, man mødes med. Både for hinanden, men også fra alle mulige vinkler. Da jeg var ved lægen for at få bekræftet, hvad hjemmetesten havde fortalt dagen før, begyndte jeg at græde af glæde, da hun kom og sagde: "Nu skal du bare se to flotte streger her". Og hun syntes, det var så dejligt, at jeg blev så glad. Alle venner og veninder har været glade og ønsket tillykke, familierne er glade. Den kommende mormor er helt vild, og hun kan slet ikke holde sig væk, vi får besøg af hende for 3. gang inden for en måned på fredag. Men det er dejligt. Man kan jo godt blive lidt nervøs for, hvordan folk reagerer, når jeg ikke er ældre. Men nu er R også 26, så det er slet ikke så mærkeligt, og desuden er der et par forgængere i både den ene og den anden familie, når det kommer til unge forældre! Min far var 22, da han blev far første gang, og Rs mor var 20, da hun fødte. Desuden kunne timingen næsten ikke være bedre. Jeg bliver bachelor til juni, og så kan jeg gå på barsel til september, holde et års fri og starte på kandidat næste år. Selvfølgelig bliver der noget økonomisk, der ikke er optimalt, men helt ærligt; jeg gider ikke være en af de der forældre, som venter til jobbet, huset, bilen osv. er som det skal være, før jeg får børn. Det er de forældre, der er langt over 30, og det er bare bedre at få børn mens man er ung. Børnene bliver sundere, det er langt bedre for forældrene - moderen er bedre "egnet" til at være gravid, og man har mere energi. Men beslutningen er selvfølgelig ikke logisk. Der var bare ingen tvivl om, at vi ville have det barn, og så havde det med timingen og pengene været ligegyldige. Jeg tror da helt sikkert, at var jeg ikke blevet gravid nu (ved et uheld), så havde vi da ventet, til vi begge var færdige med vores uddannelser. Men som min mor sagde: "De kommer jo når de vil sådan nogle." Og ja, det gør de jo så :)

...på at være på Als

Eller, forsøg er måske så meget sagt, jeg er her jo! Befinder mig hos mine forældre, det er rart ind i mellem at komme hjem og blive forkælet lidt med god mad og sådan. Og en frisklavet smoothie hver morgen :P Min mor er begyndt at gå meget op i det der med at lave smoothies, især efter hun har fået en ny foodprocesser (Tefal Jamie Oliver-edition, fancy fancy!), og hun har jo også ret, når hun fortæller om, hvor godt og lækkert det er. Jo, jo, en smoothie om morgenen, det er ikke helt dumt. Men jeg er nu ikke nogen haj i køkkenet. Jeg har nok nogle gode "klassikere", som jeg laver de fleste gange, jeg skal lave mad. Der sker ikke så meget nyt, men ind i mellem sker det, at jeg får nogle gode tips eller forslag, og så kan jeg egentlig godt lide at lave mad. Ikke sådan at jeg bager mit eget brød eller noget, jeg kan bare godt nyde at stå i køkkenet og hakke og snitte. Men jeg vil dog sige, at når jeg så en sjælden gang i mellem tager mig sammen og bager boller eller kage, er det også superdejligt. Friskbagte boller er trods alt lidt sjovere end Brugsens det bedste rugbrød til en 10'er. Jeg er glad for mad. Ikke at jeg spiser uanede mængder, men jeg elsker, når kvaliteten er i top (det er den dog sjældent hjemme hos mig, det skal jo også kunne overkommes på en SU!), når varene er lækre og der er kræset lidt for detaljerne. En af de ultimative oplevelser var, da R og jeg var på Paustian sidste år. Bo Becks restaurant. Hele måltidet var en oplevelse. Ikke nok med, at maden smagte himmelsk, det var en interessant måde at spise på, for vi valgte den menu, der hedder "Alkymisten", som er den, hvor køkkenet får lov til at vise, hvad de kan. Jeg tror, der var 8-9 retter i alt - ikke inkluderet de "snacks" vi fik til at starte med. Men forestil dig, at noget så simpelt som en porre lige pludselig bliver en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige - hard to believe. Men det var det bare! Hele vejen igennem var der interessante varianter af mad, som man kendte i forvejen. Jeg er meget kræsen, skal lige siges. Men denne aften havde jeg sat mig for, at jeg skulle prøve det hele. Jeg skulle udfordres - og det blev jeg bestemt også, da en af retterne bestod af noget, jeg kun kan beskrive som brunt snask. Det var noget knoldselleri (tror jeg nok), men det smagte egentlig ikke grimt, smagen var meget intens, men ikke ubehagelig. Der var kun en af retterne jeg ikke kunne forlige mig med: gulerodssorbet med kokosskum. Det var sært, og smagen var var lige en tand for meget for mig. R nød det dog, så alt i alt var det en succes. Hvis du får muligheden (og pengene...) så prøv det! Ikke kun for madens skyld, men også for stemningen, det fantastiske betjening og hele oplevelsens skyld.

...på at gå til eksamen

Så blev jeg færdig med eksamen i kultursociologi. En 4-timers skriftlig eksamen... Der går ca en time, jeg er godt i gang men kunne godt bruge en cigaret. Men nej. "Reglerne blev ændret sidste år, man må ikke ryge under en skriftlig eksamen." Panik! Fuck, tænker jeg. 4 timer uden at ryge... Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan overskue. Men nå, sådan er reglerne - jeg er ikke sikker på, at jeg synes det er helt fair! Så jeg skriver og skriver, besvarer opgaven og begynder at overveje, om jeg kan nå at blive færdig inden 12, så jeg kan komme ud (man kan ikke printe eller gå i løbet af den sidste halve time). Det kunne jeg! Er egentlig også tilfreds med min besvarelse. Synes det var udmærket, det jeg fik skrevet og kunne med god samvittighed printe lidt i 12 - og komme ud og ryge! Jeg har aldrig været god til at blive tiden ud. Lige siden de første prøver i 9. klasse er jeg gået før tid. Skriver temmeligt hurtigt, og så synes jeg bare, at jeg bliver stresset og ufokuseret, hvis jeg sidder og kigger på opgaven længere tid. Hvis jeg er færdig, vil jeg bare gerne ud. Man kan jo sidde og stirre sig blind på sådan en opgave og finde fejl eller mangler, der ikke er der.

Det var eksamen nr 3. Eller, den sidste opgave i organisationsforståelse skal jo så lige forsvares her sidst på måneden. det har jeg aldrig prøvet før! kan godt gøre mig en smule nervøs. men til gengæld er det en eksamen uden forberedelse, og i opgaven har jeg lagt op til hvad jeg vil snakke om til den mundtlige del. Det gør unægteligt situationen nemmere. Det giver mig i hvert fald en plan og et fast mål, der skal nås med eksamenslæsningen. Det er ikke ligesom litteraturteori eller historisk læsning, hvor der skulle læses 1000 tekster, hvorefter man trækker en eller tre til eksamen. Men jeg er generelt blevet mere nervøs for mundtlige eksamener de senere år. I gynmasiet var det dem, jeg foretrak - jeg kunne jo snakke mig fra det meste. Den holder ikke længere. Er da ikke dumpet i noget (endnu...), men når jeg bliver så nervøs, at jeg ryster og hyperventilerer, er det altså ikke sjovt længere. Jeg håber lidt, at denne her bliver anderledes, fordi jeg reelt kan forberede mig. Og foreberede mig godt. Det er svært at være fuldstændig hjemme i hele 1900-tallets og 2000'ernes litteratur!! Over 100 år, slap af. Det kræver mere end almindelig god disciplin og hukommelse - hvilket ikke ligefrem er tilfældet for mig... Jeg er enormt dårlig til at læse til eksamen! Kan være meget rolig lige indtil jeg skal op, "det går jo nok..." Det har det da også gjort indtil videre... Og nu er der kun 5 ½ eksamen tilbage før jeg kan kalde mig bachelor i dansk og marketing, branding og kommunikation. Øv, en lang titel.

Jeg kørte med en ualmindeligt sød taxachauffør ud til uni i morges! Det var skægt. Han havde en baggrund indenfor salg, og han kunne godt forstå, hvorfor jeg læste marketing (som er den korte udgave, når folk spørger, hvad jeg læser...!) Han fortalte historier og var bare enormt rar. God oplevelse :)

Nu glæder jeg mig lidt til at holde weekend, slappe lidt af, inden jeg skal arbejde mandag og tirsdag i næste uge. Men så skal jeg altså også et smut hjem til mine forældre tirsdag-søndag bliver det nok... Tager eksamenslæsnings-stof med, skal være klar til ugen efter, men det er altså dejligt at komme hjem til mor og far en gang i mellem :) Hvis jeg er heldig har far været en tur i vinsamlingen og fundet de gode flasker frem :P

..på at skrive en blog!

Hmm. Da jeg var til optagelsessamtale på journalistik, spurgte de mig, om jeg skrev noget. Artikler, blogs eller noget. Kunne kun svare nej, for det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget som helst, der ikke var studierelateret. Så jeg tænkte, det der med en blog, det kunne være, det skulle prøves. So here goes! Jeg har ingen anelse om, hvor ofte jeg kan tage mig sammen til at skrive, eller hvad den kommer til at handle om. Det kan være, at det bliver meget personligt. Det kan også være, at det bliver et "brokke"-forum, hvor jeg giver lods for alle de der små ting i hverdagen, der kan gå mig på nerverne. Jeg ved det ikke endnu. Men det må tiden vise...