... på at være mor

Det er den udfordring jeg står over for om ca. 30 uger... Wow! Ja, så blev man pludselig gravid. Det var ikke planlagt, men heller ikke uønsket. Vi var fra starten af helt enige om, at vi ville beholde barnet. Slet ingen tvivl der. Det er også dejligt, spændende, skræmmende og fuldstændigt overvældende. Og det er utroligt, hvor nyforelsket man bliver af sådan noget! Generelt er det en utrolig glæde, man mødes med. Både for hinanden, men også fra alle mulige vinkler. Da jeg var ved lægen for at få bekræftet, hvad hjemmetesten havde fortalt dagen før, begyndte jeg at græde af glæde, da hun kom og sagde: "Nu skal du bare se to flotte streger her". Og hun syntes, det var så dejligt, at jeg blev så glad. Alle venner og veninder har været glade og ønsket tillykke, familierne er glade. Den kommende mormor er helt vild, og hun kan slet ikke holde sig væk, vi får besøg af hende for 3. gang inden for en måned på fredag. Men det er dejligt. Man kan jo godt blive lidt nervøs for, hvordan folk reagerer, når jeg ikke er ældre. Men nu er R også 26, så det er slet ikke så mærkeligt, og desuden er der et par forgængere i både den ene og den anden familie, når det kommer til unge forældre! Min far var 22, da han blev far første gang, og Rs mor var 20, da hun fødte. Desuden kunne timingen næsten ikke være bedre. Jeg bliver bachelor til juni, og så kan jeg gå på barsel til september, holde et års fri og starte på kandidat næste år. Selvfølgelig bliver der noget økonomisk, der ikke er optimalt, men helt ærligt; jeg gider ikke være en af de der forældre, som venter til jobbet, huset, bilen osv. er som det skal være, før jeg får børn. Det er de forældre, der er langt over 30, og det er bare bedre at få børn mens man er ung. Børnene bliver sundere, det er langt bedre for forældrene - moderen er bedre "egnet" til at være gravid, og man har mere energi. Men beslutningen er selvfølgelig ikke logisk. Der var bare ingen tvivl om, at vi ville have det barn, og så havde det med timingen og pengene været ligegyldige. Jeg tror da helt sikkert, at var jeg ikke blevet gravid nu (ved et uheld), så havde vi da ventet, til vi begge var færdige med vores uddannelser. Men som min mor sagde: "De kommer jo når de vil sådan nogle." Og ja, det gør de jo så :)