mandag den 19. september 2011

...på at flytte.

Ja, så flyttede den lille familie. Til mindre by, større lejlighed. Som faktisk er et rækkehus. Og hvor er det egentlig skønt. Vi har fået have, G har fået sit eget værelse, og vi har fået ca. 50 kvm. mere at boltre os på. Desuden bor vi nu kun 12 km. fra det ene sæt bedsteforældre, og det er bare rart at have familie tættere på! Jeg skal godt nok lige vænne mig til, at her ikke er så mange butikker, cafeer og deslige, men til gengæld har jeg fået rum, plads og mere netværk på en måned end det lykkedes mig at få på to år i Odense. Søde naboer og legekammerater, når G bliver så stor, at det bliver aktuelt. Alt i alt må jeg bare indrømme, at denne flytning har været en gevaldig succes.