...på at være i aktivering!

Uha ja, så kom dagen, hvor også jeg måtte bide i det sure æble og melde mig under fanerne som ARBEJDSLØS. Lyder frygteligt, egentlig. Men det er jo nok den virkelighed, der tegner sig for mange nyuddannede for tiden. Og efter et år på barsel må jeg da indrømme, at det er rart at komme ud og se andre voksne mennesker igen. Der har været megen snak om aktivering i medierne, og jeg frygtede lidt, at jeg skulle ud og sidde foran en skærm og lave et eller andet meningsløst. Men jeg har, efter den første lille uge, fundet ud af, at det slet ikke er så dumt - det kan være, jeg er heldig, og at Billund kommune har styr på tingene, men jeg synes faktisk, at det giver mening, det jeg laver. Formålet er selvfølgelig at komme i job (hvis der var nogen tvivl...). Men måden, det bliver gjort på, er meget brugbar. I stedet for at sende en masse ugennemtænkte ansøgninger afsted, bruger vi tid på at lave en kompetenceprofil, som i bund og grund gør rede for alle de kompetencer, man besidder (deraf navnet). Og for mig har det betydet, at jeg har fundet ud af, at det er meget fint med min uddannelse og min erhvervserfaring, men der, hvor min indre ild tændes og mine stærkeste kompetencer ligger, det er inden for organisation og ledelse, og den erfaring har jeg fra mine fritidsinteresser. Det lyder meget fint, men basalt set er jeg en god menneskekender, og jeg er god til at finde de rigtige opgaver til de rigtige folk. Hvilket jo er en ret lækker egenskab at have. Problemet er bare, at det nok bliver ret svært at gå ud på en stor virksomhed og sige: "Hej! Jeg er 24 år og nyuddannet bachelor, skal jeg ikke ind og være leder her...?!" Nej, vel? Men det må være målet. Hvorfor ikke forsøge at arbejde sig mod en sådan stilling? Projektleder, måske. Jeg er tændt. En sti begynder at forme sig, og med den nye indsigt jeg har fået, kan jeg målrette min jobsøgning, så jeg en dag ender, hvor jeg gerne vil være. Det her skal nok blive godt...